Refusionssatsen i 2025 er 89,50 øre pr. kWh inkl. moms.
Det lyder måske ikke af meget, men det løber hurtigt op.
Hvad kan I spare? Se vores beregningseksempler:
Månedligt forbrug | Refusion/måned | Refusion/år |
---|---|---|
300 kWh | 268,50 kr. | 3.222 kr. |
500 kWh | 447,50 kr. | 5.370 kr. |
(Abonnement til udbyderen ikke fratrukket)
Refusion af elafgift er en statslig ordning, der giver dig som elbilejer i Danmark mulighed for at få en del af elafgiften tilbagebetalt, når du lader din bil derhjemme. Det er en del af statens indsats for at gøre grøn transport mere attraktiv – og det virker: Elbiler bliver billigere at køre i, og flere vælger den grønne vej.
Når du lader derhjemme, bruger du selvfølgelig strøm – og på den strøm ligger der en elafgift. Men: Hvis du lader via en godkendt ladestation og opfylder nogle enkle krav, kan du få hele elafgiften refunderet for det strømforbrug, der går til opladning af din bil.
Og det bedste? Med de fleste udbydere foregår det helt automatisk. De sørger for måling, rapportering til SKAT, beregning og udbetaling. Du skal bare lade – de klarer resten.
Her kommer EgedaELs hurtige tjekliste:
✅ Du kan få refusion hvis:
Du har en elbil eller plug-in hybrid
Du lader via en ladestation, der drives af en CPO (Charging Point Operator)
Ladeboksen måler dit forbrug og sender det videre til SKAT
Du har en service- eller abonnementsaftale med en udbyder, som fx Andel energi, Vindstød eller Norlys
❌ Du kan IKKE få refusion hvis:
Din bolig allerede har reduceret elafgift, fx pga. Solcelleanlæg
Du har solceller og lader med egenproduceret strøm – her betales ingen elafgift, så der er heller ikke noget at få tilbage
Du ikke har en godkendt ladestander eller ingen måling af dit forbrug
“Refusionen gælder kun for strøm, der er underlagt elafgift – og den skal være målt korrekt og indberettet af en godkendt aktør. Så længe du bruger en CPO og har styr på aftalen, er der gode penge at hente!”
Du installerer en godkendt ladeboks derhjemme
Du opretter en aftale med en ladeoperatør, som tilbyder refusion
Operatøren registrerer dit strømforbrug
Du får refusionen udbetalt – ofte automatisk på elregningen
En CPO – det står for Charging Point Operator – er den, der holder styr på strømmen fra din ladeboks. De måler, hvor meget strøm du bruger på at lade bilen, sender tallene videre til SKAT, regner ud hvor meget du skal have tilbage, og sørger for, at pengene lander på din konto igen. Nemt, ikke? Du behøver altså ikke selv søge om noget – operatøren klarer det for dig.
Med vores lade standerløsninger får I mere end bare strøm i stikket:
Klar til refusion af elafgift
Vores systemer er fuldt integreret med CPO-løsninger, så elforbruget registreres præcist, og I får automatisk refusion hver måned – uden at skulle gøre noget selv.
Frit valg af el-leverandør
I er ikke låst fast i en dyr el-aftale. Med vores ladeløsninger vælger I selv den el leverandør, der passer bedst til jeres behov – og kan skifte, når det giver mening.
De fleste ladeoperatører tager et månedligt gebyr for at håndtere refusionen. Det ligger typisk mellem 49 og 89 kr./md.
Udbyder | Refusionstype | Abonnement |
---|---|---|
OK | inkl. moms | fra 69 kr./md. |
Vindstød | inkl. moms | 49 kr./md. |
Spirii (via FDM) | ekskl. moms | 79 kr./md. |
Nogle udbydere kræver, at du også har din elaftale hos dem for at få fuld refusion.
Mange boligforeninger fortrækker fælles ladeløsninger med individuel måling. Det betyder, at beboerne også kan få refusion – men det kræver en løsning med separate målere og aftaler.
Er du ansvarlig for en forening, er det en god idé at tage kontakt til en ladeoperatør og høre om jeres muligheder.
Ifølge EU-direktivet og dansk lovgivning skal bygninger med over 20 parkeringspladser have mindst én ladestander installeret.
Ved nybyggeri eller større renovering med 10+ pladser skal alle parkeringspladser forberedes til opladning.
Derfor er det ikke længere et spørgsmål om hvorvidt – men hvordan I bedst får en ladeløsning, der gavner ansatte, beboerne og foreningens økonomi.
Læs videre i næste artikel:
“ Ladestandere til boligforeninger, andelsboligforeninger og ejerforeninger”
→ Her dykker vi ned i, hvordan I konkret griber processen an, hvilke løsninger der findes, og hvordan ladestandere faktisk kan betale sig selv hjem
Elafgiftsrefusion gælder kun for:
Privat hjemmeladning
Forbrug målt via korrekt installeret ladeboks
Husstande, der ikke modtager anden refusion (fx elvarme)
Refusionen gælder ikke:
Ved offentlige ladestandere
Hvis du har solceller, varmepumpe eller elvarme med eksisterende afgiftsgodtgørelse
Ordningen er vedtaget til at gælde frem til 2030, men det anbefales at udnytte den allerede nu – både for klimaets og økonomiens skyld.
Hvis du har en elbil og lader hjemme, så kan du få penge tilbage for noget, du alligevel bruger – og det kræver kun få trin at komme i gang.
Med en fast abonnementsaftale og en godkendt ladeboks får du automatisk refunderet op til 5.370 kr. om året – uden bøvl.
Hos EgedalEL rådgiver vi både private og boligforeninger om grønne løsninger, installation af ladebokse og refusion.
📞 Ring på 30 450 450
📧 Skriv til mail@egedalel.dk
Vi leverer altid lige lidt mere end vores kunder forventer
Vi er en ærlig og troværdig samarbejdspartner
Vi leverer den rigtige løsning til den rette pris